Praktiske informationer

Før løbet:
Tilmelding foregår på Sportstiming, og åbner d.1. januar 2024.

Priserne er følgende:

  • Halvmarathon: 200 kr. for voksne over 15 år, og 150 kr. for 15-årige. Depoter på ruten er med i prisen.
  • 10 km og trail: 110 kr. for voksne over 15 år, og 75 kr for børn.
  • 2,7 km og 5,8 km: 85 kr for voksne over 15 år, og 55 kr for børn

Alle priser er + ca. 17 kr. i tilmeldingsgebyr alt efter rutens pris. Alle børn der tilmelder sig, får en flot medalje. Det er muligt at tilkøbe en sandwich og en sodavand ved tilmelding. Det afhentes efter løbet.

Kan I samle et hold på mindst 10 personer, kan I melde Jer til samlet og spare tilmeldingsgebyret. I kan enten udfylde regnearket og sende det til jellingloeb@gmail.com, eller I kan skrive til jellingloeb@gmail.com og få en kode, så I selv kan skrive holdet ind på Sportstiming, og evt. rette efterfølgende.

 

På løbsdagen:

Løbet starter og slutter på sportspladsen ved Bredagerskolen, Bredager 26, 7300 Jelling. Det er også her man kan parkere. Følg p-vagternes anvisning.

Kl.17.00       Åbner for afhentning af brystnummer og mulighed for eftertilmelding.
Kl.17.45       Opvarmning til halvmarathon
Kl.18.00       Halvmarathon (max løbstid er 3 timer)
Kl.18.05       Opvarmning til de øvrige ruter
Kl.18.20       Hundeheat på 5,8 km.
Kl.18.30      10,1 km løb.
Kl.18.35       7,7 km trail både løb og gang.
Kl.18.45       5,8 km løb og gang.
Kl.18.55       2,7 km løb og gang.

Bagageopbevaring:
Det er muligt at få bagage opbevaret under løbet.

Præmier:
Der er præmier til den hurtigste løber i herre- og damerækken på hver løberute i hver aldersklasse.
Dog ikke på halvmarathon og hundeheatet, – her er der en præmie til den hurtigste i herre- og damerækken, uanset alder.

Efter løbet:

Diplom kan downloades på Sportstiming.
Der kan købes forfriskninger i kiosken på pladsen.